Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
  • Copenhagen City School
  • Gl. Kongevej 15C, 1610 Kbh. V

Curiosity Diversity Engagement

Billedet på sidehoved

                                           Undervisningsmiljøvurdering 2016

 

 

Loven om elevers undervisningsmiljø, der trådte i kraft d.1. august 2001, kræver, at alle uddannelsessteder, offentlige og private, udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV). Den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering er et redskab for ledelsen og sikkerhedsgruppen til at få kortlagt undervisningsmiljøet på stedet. Undervisningsmiljøloven giver eleverne ret til at vælge egne undervisningsmiljørepræsentanter (UMR). Undervisningsmiljøvurderingen bør ses som et integreret led i kvalitetsudviklingsarbejdet på de enkelte skoler.

 

Metode

 

Vi tager undervisningsmiljøet meget alvorligt. Uden generel trivsel kan man ikke lære noget, og vi har derfor valgt at gennemføre undervisningsmiljøvurderingen hvert 2.år som et led i ledelsens evaluering af den samlede undervisning, samt som et redskab for lærere og elever til at blive klogere på hvad der virker og hvordan vi sammen opbygger en endnu stærkere skole.

 

På CES har vi valgt at basere undersøgelsen på elektroniske spørgeskemaer via Termometret.dcum. 1.-9.klasse fik i første omgang mulighed for at svare hjemmefra, men det viste sig hurtigt, at det kom der ikke mange svar ud af, så i stedet valgte vi at stille skolens computere og en undervisningslektion til rådighed, for på den måde at få så bred en basis som muligt at analysere ud fra. 0.klasse har taget temperaturen på undervisningsmiljøet via de skemaer de hjemme har udfyldt i forbindelse med det obligatoriske besøg hos sundhedsplejersken i januar 2016.

             

 Proces

Identifikation og kortlægning:

Termometret kortlægger elektronisk de modtagne svar, og vi har efterfølgende fået en rapport der kortlægger de 5 hovedområder indenfor undervisningsmiljøet på skolen. Kortlægningen bestod også af en detaljeret bilagsrapport, der gør det muligt at identificere præcis hvor eventuelle problemområder befinder sig.

 

Beskrivelse og vurdering:

Er blevet til som et samarbejde mellem ledelsen, AKT-vejleder, elevrådet og arbejdsmiljørepræsentanten på skolen.

Prioritering og handleplan:

Er blevet til som et samarbejde mellem ledelsen, AKT-vejleder, elevrådet og arbejdsmiljørepræsentanten på skolen.

Opfølgning:

Ledelsen og elevrådet vil evaluere de handlingsplaner og forbedringer der er sat i værk, og ledelsen vil ligeledes sørge for, at de enkelte klasser evaluerer de handlingsplaner der specifikt vedrører deres klasse på klassemøder i løbet af året. Dette indebærer en vurdering af, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt.

 

UMV fokuspunkter

 

Det psykiske undervisningsmiljø:

Denne del af undersøgelsen fokuserer hovedsageligt på de faktorer der har betydning for elevernes psykosociale trivsel. Det psykiske undervisningsmiljø består således både af sociale og individuelle faktorer, som venskab, samarbejde, konflikter, medbestemmelse, faglig stimulering og motivation.

 

Det fysiske undervisningsmiljø:

De fysiske forhold omhandler både fysiske rammer, sikkerhedsmæssige forhold, ergonomiske betragtninger og sundhedsmæssige forhold. Klasseværelsernes indretning og funktion, brug af skolegården, beredskabsplan ved brand, indeklima, lysforhold og støjpåvirkning.

 

Det æstetiske undervisningsmiljø:

Den æstetiske dimension handler om elevernes rumlige oplevelse i hverdagen, samspillet mellem kroppen sanser og rummet. Nogle af de elementer der kan påvirke klasseværelsets atmosfære er lys, materialer, farver, akustik og mulighed for kropslig udfoldelse.

 

Beskrivelse og vurdering af undervisningsmiljøet/ CES 2016

Det psykiske miljø

Social trivsel:

98% af alle skolens elever svarer positivt på spørgsmålet, om de er glade for at gå i skole. 100% føler, at de har venner i klassen og, at de har nogen at lege med i frikvartererne.

Den sociale trivsel på skolen er altså god. Dog svarer 52% af eleverne i indskolingen, at de ”nogle gange” føler sig drillet i skolen. Det er jo et foruroligende højt tal, men hvis man ser nærmere på besvarelserne fra bilagsrapporten, så svarer 100% af eleverne i indskolingen ”at de får hjælp af de voksne, hvis nogen driller” og hele 96% svarer ”at de aldrig selv er med til at drille andre” og 100% svarer positivt på spørgsmålet ”Er i gode ved hinanden i klassen?”. Ud fra besvarelserne ser det altså ud til, at 4% af eleverne står for at drille halvdelen af alle indskolingseleverne. Dette umiddelbare misforhold skal selvfølgelig undersøges og er sat på som pkt.1 i den videre handlingsplan.

Samme misforhold gør sig gældende på mellemtrinnet. Her mener 32 % at ”nogen i deres klasse bliver mobbet”. Dog svarer 100% negativt på spørgsmålet ”Er du selv blevet mobbet?”, og 100% svarer ligeledes negativt på spørgsmålet ”Har du selv været med til at mobbe nogen?”

Det kunne altså se ud som om, at der er et misforhold mellem elevernes opfattelse af drilleri/mobning og det der rent faktisk finder sted. Videre undersøgelse, se pkt.1b i handlingsplan.

 

Lærer-elev forholdet:

I indskolingen og på mellemtrinnet føler hhv. 100% og 93% at der er en voksen de kan tale med, hvis de bliver kede af det i skoletiden.

I udskolingen er det dog kun 50% der føler, at de kan tale med en voksen, og det er selvfølgelig et problem vi vil prioritere at få en løsning på. Se pkt.2 i den videre handlingsplan.

 

Undervisningen:

Den faglige glæde og motivation er generelt høj og på spørgsmålet ”Er timerne spændende?” svarer samtlige elever på mellemtrinnet og i udskolingen positivt, men i indskolingen svarer 10% af eleverne nej til dette spørgsmål, og de er alle drenge. Tallet er ikke højt, men resultatet er alligevel påfaldende, især fordi 10% af drengene også svarer ”at de ikke føler, at de klarer sig fagligt godt i skolen”, så det er selvfølgelig noget vi vil se nærmere på. Se pkt.3 i den videre handlingsplan.

 

Medbestemmelse i forhold til undervisningen er et punkt hvor vi traditionelt slår ud som skole, og i undersøgelsen 2016 ser det ud som det plejer. På spørgsmålet ”Er i med til at bestemme hvad der skal ske i timerne?” svarer 55% af eleverne i indskolingen nej, på mellemtrinnet er det 25% og i udskolingen 20%. Det svarer godt overens med det billede vi har af os selv som skole, det er selvfølgelig vores mål at uddanne til medbestemmelse og elevdemokrati, men indenfor afstukne rammer, og undervisningen planlægges af læreren og i fagudvalg og kun lejlighedsvis vil form og metode være til debat i klasseværelset. Dog er evaluering og kommentarer altid velkomne, og i takt med, at eleverne bliver ældre og mere modne, vil de derfor også opleve en højere grad af medbestemmelse i forhold til undervisningen.

 

Det fysiske miljø  

Eleverne føler sig generelt godt tilpas på skolen. Vores fysiske rammer er begrænsede, og 23% af eleverne i indskolingen mener da også, at skolegården, især fodboldbanen, er for lille. Det har vi ikke rigtig mulighed for at gøre så meget ved, udover de ugentlige ture til Skydebanen, heldigvis er 97% tilfredse med de indendørs forhold.

Problembarnet er toiletterne. På spørgsmålet ”Er toiletterne i orden?” svarer 65% af eleverne i indskolingen nej, på mellemtrinnet er det 70% og i udskolingen 75%.

Det er selvfølgelig uacceptabelt, dog er vi en smule lost i forhold til en videre handlingsplan. I skoleåret 2014/15 fik vi udskiftet gulvet på alle toiletterne, det var en klar forbedring. Derudover er der daglig rengøring og i stue-etagen rengøres toiletterne 2 gange dagligt. Vi ser nærmere på handlemulighederne, se pkt.4 i den videre handlingsplan.

 

Det æstetiske miljø

Æstetik handler ikke nødvendigvis kun om skønhed og pæne ting, men også om hvorledes sanseindtryk kan påvirke os i vores arbejdsmiljø. Bygningen som huser CES er som udgangspunkt ikke tiltænkt en funktion som skole, og vi er nødt til at tænke kreativt, når nogle af problemerne skal afhjælpes.

Elevernes indflydelse på, hvordan der ser ud i deres klasseværelse fordeler sig således:

I indskolingen føler 96% at de har indflydelse

På mellemtrinnet føler 90% at de har indflydelse

I udskolingen føler 60% at de har indflydelse

Der er altså en skævhed i forhold til udskolingen, endvidere føler 60% af udskolingens elever, at skolens internetforbindelse er for dårlig. Vi vil se nærmere på dette i den videre handlingsplan pkt.5

 

Helhedsvurdering

Generelt må det siges, at eleverne på CES er glade for deres skole, lærerne og deres kammerater. De føler, at de får noget ud af undervisningen, at de bliver hørt og kan få hjælp, hvis der er noget de ikke forstår eller har et problem. Klasserne fungerer godt, samlet set, og de fleste har det rart i klassen og på skolen som hele.

De områder, hvor vi oplever utilfredshed skal undersøges nærmere. Handlingsplanen tager derfor afsæt her og vil fokusere på elevernes trivsel.

Skolens toiletter er en kilde til evig frustration. Eleverne har, set over en periode på de sidste 12 år, altid udtrykt utilfredshed med toiletforholdene og skolen har derfor investeret anseelige summer i at optimere disse – dog uden, at man kan aflæse et positivt resultat i undersøgelserne. Vi har daglig rengøring, derudover vasker SFO´en også deres toiletter af hver eftermiddag, som et supplement til rengøringen. Derfor har ledelsen vanskeligt ved at komme med umiddelbare løsningsforslag. Elevrådet har derfor nedsat en arbejdsgruppe som, i samarbejde med ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanten, vil arbejde på at øge tilfredsheden.

 

Videre handleplan – skoleår 2016/17

 

1a.Drilleri i indskolingen

 

Analysearbejde: AKT-vejleder og klasselærere 0.-4.kl.

Metode: Klassesamtaler og individuelle elevsamtaler

Afklaring:

  • Hvordan drilles der?
  • Bliver du ked af det?
  • Hvem driller?
  • Hvornår drilles der?

                  

 

    1b. Føler du at nogen i klassen bliver mobbet (mellemtrin)

 

Analysearbejde: Elevråd, klasselærere 4.-6.kl, AKT-vejleder

Metode: Klassediskussion og evt. individuelle samtaler

Afklaring:

  • Hvordan mobbes der?
  • Flere føler at der mobbes, men ingen føler sig personligt mobbet. Hvorfor mon det?
  • Hvad kan man som klasse gøre, hvis man føler, at der mobbes?
  • Hvordan kan de voksne hjælpe?

 

 

  1. Tale med en voksen/udskolingen

 

Analysearbejde: Elevråd, klasselærere 7.-9.kl, AKT-vejleder, sundhedsplejerske

Metode: Spørgeskema

Afklaring:

  • Hvorfor føler du ikke, at du kan tale med en voksen?
  • Hvordan kan vi ændre dette?
  • Vil det hjælpe med noget formaliseret, f.eks en trivselscafe med fast åbningstider?
  • Skal det helst være din klasse- eller faglærer?
  • Hvad kan gøre dig ked af det i skolen?

 

 

 

  1. Drenge i indskolingen/undervisningen

 

Analysearbejde: Klasse- og faglærere 0.-3.kl, ledelse.

Metode: Klassesamtaler, individuelle elevsamtaler

Afklaring:

  • Hvorfor føler 10% af drengene, at timerne er kedelige?
  • Er det de samme 10% som føler, at de klarer sig fagligt dårligt?
  • Hvordan kan vi tilgodese drengene i undervisningen?

 

 

  1. Toiletterne

Analysearbejde: Elevråd, arbejdsmiljørepræsentant, ledelse

Metode: Klassediskussion, nedsættelse af arbejdsgruppe via elevrådet

Afklaring:

  • Hvad er der galt med toiletterne?
  • Hvornår er problemet værst?
  • Hvad kan der gøres?

 

 

  1. Internetforbindelse/udskolingen

Analysearbejde: Elevråd, IT-udvalg, ledelse

Metode: Stormøde

Afklaring:

  • Hvori består problemet?
  • Mulige årsager?
  • Hvordan kan vi løse det?